Pelspleje
Skotten har en kraftig dobbelt pels. Underuld til at isolere mod kulde og den stride dækpels, som holder skotten tør og til en vis grad er vand og smudsafvisende. Trimning af din skotte Din skotte skal trimmes. Det vil sige, at de gamle, døde hår hives ud så nye, stride hår kan vokse frem. Desuden tyndes der ud i underulden efter behov. Det gør ikke ondt på din skotte at blive trimmet. Trimning sikrer, at din skotte forsat har en korrekt pels og bevarer dens gode egenskaber. Pleje af skottens pels Skotten skal børstes 1-2 gange om ugen, for at fjerne løse hår og filter. Mindst 4 gange om året skal din skotte trimmes. Spørg en opdrætter eller racerepræsentanten til råds om, hvor du kan få din skotte trimmet. Mange opdrættere kan tilbyde at trimme, eller også kan henvises til en dygtig trimmer i området. I skottegruppen tilbyder vi også kurser, hvor du kan lære at trimme din skotte. |
© 2024 Dansk Terrier Klub. All rights reserved.